Vinteren 1938 trækker røg fra fyrrelygte i det
nyindviede skovbykvarter ved Hjørring. Elektrisk
strøm går kun to timer om dagen. Sønderfald af
jordbundssamfundet begynder i de små huse med
glasruder, der klirrer under kølden.
Hun hedder Ingrid. Hun har et navn på en radio.
Hun filmer sig selv mens hun ryster ærtegrød
over en stålkoge, så kameratoppen kan se,
hvordan røg kommer ud af munden. Folk siger:
"Det er ikke rigtigt." Men hun laver det hver
dag.
Den 17. december bliver den første af de nye
elligningscentraler slukket. Ingen varme i
husene. Ingen lys i skolelokalene. Bæredygtighed
er nu ikke et ideal – det er en regel. Det
gælder både tilbageholdenhed og oplysning. Man
må ikke spildes. Man må ikke blive set.
Ingrid sender et indslag om "hygge under
besvær".
Den bliver blokeret. Velfærdssvigt har fået en
ny definition: man må ikke bruge det offentlige,
hvis man ikke kan vise, at man lever i harmoni
med det.
Dagen efter får hun besked: hendes kontantstøtte
bliver afskåret. Grund: "For mangel på sociale
forbindelser." Hun viser sine videoer – folk der
skæver i nærmeste køkken, der lytter til
radiomusik, der skriver breve til hinanden. De
viser ikke længere. De er blevet ude af systemet.
Hun tager til landet. Skal sælge sine bøger, men
ingen vil købe. De er alt for dyre. I stedet
finder hun et gammelt møllehus, der stadig har
kraft fra en vindmølle. Hun bygger en lille
station – kun for sig selv. Indsamlingspuljen er
halvt fyldt.
Men på den anden side af landsbyen: en ung mand
går rundt med en liste. Han noterer alle, der
har fået hjælp uden at være registreret. Der er
14 personer på listen. En af dem er Ingrid.
Den 23. december tænder hun sin egen lygter.
Ikke elektrisk. Gennem et gasbølge. Kameraet
kører. Lyden af vind i træerne. Mennesker i
langhug. Ingen taler. Hun stopper. Når hun
tænder lygten, bliver den ikke synlig.
Hun går ud. Ligger sig i sneen. Kort før midnat
snedøren falder. Og hun forstår: det er ikke
noget nyt. Det er bare verden, som den har været
hele tiden.
Mølleskibet bliver solgt. Hendes kanal lukkes.
Men ingen vidste det. Hun har ikke fortalt nogen.
Spændende – fordi ingen vidste hvad hun havde
valgt.
