Ved morgenrøg på den forlattede sydvestkyst er

det første kraftværk med menneskebaseret

energiproduktion taget i drift. Hver

indgangsbygning får en blyant og en logbog –

hver arbejdsdag skriver man sin stemme i et tæt

netværk, der strækker sig over hele landet.

Denne energi virker: byer lyser, køretøjer

starter uden brændstof, men ingen taler om, hvor

den egentlig kommer fra.

Mand, en tekniker fra Aarhus, får adgang til et

kontor under København2, hvor hans kollegaen –

aldrig navngivet, kun kaldet "K" –

allerede har

været ansat to år. Deres opgave: overvåge

energiforbrug, men når Mand undersøger

registreringerne, finder han en ulovlig

spildkurve: hver dag går 17 procent af energien

tabt – ikke i ledninger, men i de menneskelige

kredsløb.

Reglen er uudtalte: man må ikke spørge. Hvis man

stiller spørgsmål, bliver man sendt til

'rehabilitering' – et hus i Skagen, hvor man

sidder i mørke, mens hovedet bliver gentaget af

samme løgn: "Det er for det fælles godt."

I kveldsfryd i en gård i Furesø møder Mand en

gruppe unge, der har begyndt at bygge en

alternativ netværksstruktur – uden kontrol, uden

konto, bare viden. De viser ham, hvordan de har

lokaliseret spildområdet: det er ikke teknikken,

der fejler, men systemet, der udtrækker energi

ved at følge ængstelighedens puls.

Natten efter ankommer K til hans lejlighed.

Ingen ord. Kun et hængende papir: "Du ved nu alt.

Du kan vælge at forsvinde – eller du kan vælge

at holde det sammen."

Mand skriver ikke noget i logbogen. I stedet

tager han den gamle blyant, skriver tre linjer:

"Der er ingen energi uden mennesker. Der er

ingen mennesker uden frihed." Og sletter alle

sine loginoplysninger.

På morgenen slukkes fire kraftværker i

nordjylland. Eftermiddagen skyer over Danmark. I

byerne går lysene ud – ikke pludseligt, men som

hvis verden lægger sig ned og trækker vejret.

Men i Aarhus får en ung pige, der aldrig har set

netværket, pludselig stemmen af en gammel mor i

hodet – og siger: "Jeg vil have min energi

tilbage."

Håben er ikke en løsning. Håben er et valg, der

blev taget – og nu må det bære.