Først går han gennem en landsby, hvor alle

kender hverandre, men ingen taler om noget. Hver

høst lukker grænserne for udvandring. Ingen får

lov til at rejse længere end 12 km fra huset

uden tilladelse. Denne regel blev indført efter

1945 – da folk begyndte at forsvinde i stille

natten.

Han finder hende midt i en skov, halvt nedgravet

i sne, ansigtet mod jorden. Hun har ingen

papirer. Ingen navn. Men hun har en røgdyr på

ryggen – et symbol for de, der forsøger at komme

over grænsen. Det er forbudt at bære sådant. Han

ved det. Alle ved det.

Det var ikke hende, der havde brudt reglen. Det

var den, der havde sendt hende her. En

køkkenmændsmand fra Sønderjylland, som han havde

set træde op på stationen for to uger siden.

Deres blik mødtes. Ingen ord. Bare et kort

øjeblik af anerkendelse.

Nu tager han hende med hjem. Først i skur, så

under gulvet. Ingen kan se. Ingen spørger. De

ved alt, men siger ingenting. Sådan er det.

Men når han klæder hende i sin egen slags, og

ser hendes ansigt i lampestroppen, forstår han

pludselig: hun kunne have været ham. Hun kunne

have været ham, hvis han havde taget skridtet

før.

Så smider han tøj og bøger ud i snedækket.

Smider hele husets fyrre på gaden. I løbet af

tre dage breder sig en røg, svag, men synlig, i

himlen over landsbyen. Ikke brand. Ikke røg fra

stue. Noget andet. Noget, der ikke skal være.

Klokken 03:17 på natten efterfulgte den første

vandbombe. Skovens bjerggrænse flød op i

snedækket. Folk vendte sig mod hinanden, men

sagde ikke noget. Kun én sagde: "Der er noget

galt." Og blev ikke hørt.

I morgenstunden er der intet tilbage af huset.

Kun sten, is og én æbletræ. Og en skilt, der

står på jorden: Hjemme er ikke et sted.

Manden er væk. Ingen har set ham gå. Ingen har

hørt noget.

Men dagen efter ligger der et kryds på skovvejen.

Tegnet med sten. Nye tegn kommer hver nat. Ingen

ved hvem der laver dem. Ingen spørger.

Det er ikke en krig. Det er ikke en revolution.

Det er bare et sted, hvor man nu må leve med, at

det, man elsker, også kan være forbudt.

Og det er her, det begynder.